eReolen GO! er en gratis streamingtjeneste fra folkebibliotekerne, som gør det let for skolebørn at finde bøger, de har lyst til at læse i fritiden. Det kræver blot, jeres barn har oprettet et lånerkort.
eReolen er kendt og værdsat af et voksende antal danskere, som låner bibliotekernes e-bøger og lydbøger på nettet. Og nu kan børn i alderen 7-14 år selv gå på opdagelse i online-bøgernes verden.
Det er centralt for børnenes læselyst, at de selv får lov at vælge, hvad de vil læse i fritiden. Derfor er eReolen Go specielt designet til at inspirere og guide dem til netop de bøger, der interesserer dem.
eReolen Go har samlet over 10.000 e- og lydbøger.
Fritidslæsning har stor betydning for læsefærdigheder
Fritidslæsning har enorm betydning for udviklingen af børns læsefærdigheder. Flere undersøgelser viser, at fritidslæsning på bare en halv time om dagen kan rykke børn et helt skoleår frem!
Så frem med smartphone, tablet og høretelefoner og sæt i gang med App’en eReolen Go eller hjemmesiden www.ereolengo.dk
Hvad er det mest creepy, du har læst? Hvad er en nice hovedperson? Hvorfor er fantasy så fedt at læse?
Det er bare nogle af de ting, som Molly, Alfred, Benjamin, Hannah og Emma taler om i vores nye podcast 'Læsehjørnet'.
Bliv inspireret
I podcasten kan du blive inspireret til, hvilken bog du skal læse næste gang. Eller bare læne dig tilbage og lade dig rive med, når de fem værter taler om deres læseoplevelser.
Klik her, scroll ned, sæt dig godt til rette og lyt til de tre afsnit.
Suget ind er en webserie for dig, der elsker at læse. Og dig, der bare synes, det er ok. Følg med her på kanalen, for der er allerede 38 sjove afsnit i serien. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt! eReolen Go er bibliotekernes streamingtjeneste med ebøger og lydbøger for børn og unge. Alle de omtalte bøger i serien kan lånes på https://www.ereolengo.dk eller via eReolen Go's app.